Metoder og teknikker
Jeg anvender en række velafprøvede greb og teknikker, der inkluderer dybdegående og pulserende massageteknikker, akupressur, zoneterapi, stræk og ledfrigørelse.
Disse metoder kombineres for at stimulere kroppens egne helbredelsesprocesser og frigøre blokeringer, både fysisk og psykisk.
Kropsterapien bygger på en 2000 år gammel kinesiske helsetradition som har en holistisk tilgang, hvor man anerkender, at krop, sind og ånd er tæt forbundet og at problemer i den ene kan påvirke de andre.
Den pulserende massage øger blodgennemstrømningen, skaber flow i kroppen og bevæger muskulaturen og bindevævet.
Zoneterapien er effektiv og beroligende for nervesystemet og kan påvirke forskellige dele af kroppen og dens organer.
Behandling på kroppens meridianbaner/energibaner løsner op i spændinger og blokeringer og er med til at skabe ro og balance.
Behandlingerne tilpasses den enkelte klient og der reguleres undervejs i behandlingen, hvor længe og hvor dybt der skal trykkes.
Dit personlige behandlingsforløb
I starten tager vi en kort snak om hvad status er for dig, hvilke symptomer og problematikker du kommer med. Herefter scanner og undersøger jeg din krop og tilrettelægger din behandling ud fra det jeg ser og hører.
Efter behandlingen får du ro til at komme stille og roligt op fra briksen og får et glas vand, mens vi kort snakker om dine oplevelser og hvordan det føles i kroppen.
I nogle tilfælde vil du også få et par enkelte terapeutiske øvelser som du med fordel kan lave hjemme.
Efter 1. behandling aftaler vi om det er noget vi skal arbejde videre med og tilrettelægger sammen dit videre behandlingsforløb.
Forventninger til behandlingen
Mit mål er at du mærker forbedringer og en får forhøjet livskvalitet.
Mange oplever lindring af fysiske smerter, øget frihed og bevægelighed, en lethed og en dybere mental ro efter blot en eller få behandlinger.
Jeg anbefaler som oftest et forløb på flere behandlinger for det bedste og mest holdbare resultat.
Kropsterapi må ikke ses som et kvikfix, men en proces som du skal være klar til at gå ind i, hvis du vil skabe en vedvarende forandring.